Denne artikel udbygger og nuancerer livsformsanalysen ved at introducere og defi nere en ny livsformskategori, den humanitære livsform, og belyse hvordan den er sammenvævet med professionsbegrebet, og udsprunget af velfærdsprofessionernes arbejde og placering i staten. På baggrund af et årtis forskning i velfærdsarbejde og professionsetik diskuteres den kompleksitet, som kendetegner velfærdprofessionernes arbejdsliv og eksistensmodus. Begrebet den humanitære livsform er opstået som en ny forskningsbaseret konceptualisering, forankret i livsformsanalysen, som i samspil med professionsforskning og forskning i professionsetik belyser, hvordan livsformer og professionsidentieter er i udvikling. Artiklen diskuterer dynamikken og kompleksiteten i den triade det er at være et menneske, der samarbejder med mennesker, for og om mennesker. Nyere forskning viser, hvordan der opstår etiske dilemmaer og dikotomier mellem professionsetiske fordringer og velfærdsprofessionernes vilkår i konkurrencestaten. Den humanitære livsform indebærer professionsetisk bevidsthed som et essentielt bærende element for professionel integritet og som klangbunden for faglighed i professionelt velfærdsarbejde – med fokus på at skabe det gode liv.