Danske data fra 2024 viser, at 17 % af befolkningen betaler for nyheder, med aldersgruppen 35-54 år som de mindst betalende. Derimod er 18-24-årige blevet mere villige til at betale. De primære grunde til at betale er bedre journalistisk kvalitet, mens opsigelser af abonnement oftest skyldes pris. 41 % af danskerne vil aldrig betale for nyheder, men mange ville betale, hvis prisen var lavere. Størstedelen af befolkningen anser public service-nyhedsmedier som vigtige. Studier af forholdet mellem public service-nyhedsmedier og private medier viser overordnet et positivt samspil, kendt som ‘race to the top’ eller ‘crowding in’, hvor tilstedeværelsen af public service-medier ikke mindsker betalingsvilligheden for private nyheder. Dette mønster er tydeligt i lande som Danmark, Finland, Frankrig, Spanien og Japan, men ikke i Tyskland. Betalingsvilligheden for digitale nyheder påvirkes af en ‘gratis-mentalitet’ hos visse grupper, mens brugere, der betaler for andre digitale tjenester (f.eks. Netflix og Spotify), oftere er villige til at betale for nyheder. Der er også et ønske blandt nogle brugere om styksalg af nyheder, mens én større gruppe aldrig ville betale. Studierne bygger primært på spørgeskemaundersøgelser suppleret med kvalitative interviews og markedsføringsmetoder, hvilket giver en bred forståelse af betalingsadfærd.