Kompetence er blevet et af nøgleordene i psykologisk, pædagogisk og socialpsykologisk forskning, praksis og formidling. Blandt faglige eksperter såvel som i dagligdagens tænkning gives der udtryk for, at enhver på en eller anden måde er »kompetent«, »kan noget«, »vil noget«, »har« en måske uspecifik form for »intelligens«, som ikke lige behøver at være sammenfaldende med den gængse, der kan måles ved en intelligensprøve. Begrebet om kompetence byder på en rummelighed, der må bydes velkommen i et fagligt videnskabeligt univers med en tilbøjelighed til sort/hvid tænkning og klare kategoriseringer. Men med kompetencebegrebet signaleres der også: Over for hvad, hvilke er vore endpoints, med hvilke ressourcer til rådighed? »Kompetent« er der ingen, der bare er, de er det altid i forhold til noget uden for dem selv. Dette har et praksisniveau og også et lokalt niveau, som vi skal være opmærksomme på.