Artiklen tematiserer de antagelser om forholdet mellem psyke og soma som impliceres i forskellige psykosomatiske teorier. Begrebet psykosomatik diskuteres historisk og sættes i relation til de såkaldte funktionelle lidelser, der var dominerende i 1800-tallet, og som også omfatter neuroserne. Der argumenteres for, at man i dag for så vidt ikke er nået så meget længere i afklaringen af forholdet mellem psyke og soma i psykosomatikken og at den dominerende holisme ikke er løsningen. Endelig skitseres visse antagelser om en såkaldt medium nedadgående kausalitet.