I takt med et øget fokus på det psykosociale bidrag til rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade og andre sygdomme som leder til kognitive funktionsnedsættelser, er behovet for at kunne foretage kvalitativ forskning af høj kvalitet med denne gruppe steget. Derfor er formålet med denne artikel at belyse og diskutere nogle af de metodiske udfordringer samt styrker vi har mødt i det forskningsdrevne møde med personer med erhvervet hjerneskade (EH). Dermed bidrager denne artikel til en metodisk diskussion som i høj grad er anerkendt som vigtig, men kun i begrænset omfang diskuteres (Glintborg, 2019; Paterson & Scott-Findlay, 2002). Gennem artiklen diskuteres det, hvordan tilpasningen af metodiske tilgange til interviewet, kan lade sig inspirere af den allerede veldokumenterede viden om tilpasningen af terapeutiske samtaler med personer med EH (f.eks. Gallagher et al., 2019). Der arbejdes ud fra fem overordnede grupper af kognitive vanskeligheder og hvordan interviewet som metode bedst muligt tilpasses disse, samtidig med at berettigelse af de kvalitative metoder diskuteres indenfor forskningsområdet.