Spædbarnet og de psykiske grundfunktioners udvikling og risiko for fejludvikling i løbet af de første leveår er et forskningsfelt, der i disse år nyder en stærkt stigende interesse – ikke alene inden for den psykologiske videnskab, men også inden for en bred vifte af andre videnskabelige discipliner både empiriske og teoretiske. For eksempel inden for filosofien, sprogvidenskaben, biologien, lægevidenskaben, sociologien og flere andre og særlig aktuelt inden for det nyere tværvidenskabelige forskningsområde »cognitive neuroscience«, der har udforskningen af den menneskelige bevidsthed som genstand. Traditionelt har der været en tendens inden for videnskaberne til en primær fokusering på de »voksne« eller de færdige menneskelige funktioner, for så efterfølgende i et vist omfang at applicere denne viden på børnene – i hvert fald ofte med hensyn til behandlingsmetoder ved sygdom. I dag ses en stigende videnskabelig erkendelse af og nysgerrighed i forhold til, at en afdækning af netop udviklingen af de menneskelige psykologiske funktioner og karakteristika – herunder også den helt tidlige udvikling – udvider vores viden om disse. En viden, der også udvider vores muligheder for at forstå, hvordan disse forskellige funktioner faktisk fungerer – i et alment psykologisk og livslangt perspektiv. Dette vil forbedre vores muligheder for behandling og forebyggende intervention, når der ses patologiske tilstande eller risiko for udvikling af patologi. Idet vi ved (i hvert fald noget om), hvordan den normale udviklingsproces er, hvordan udviklingen kan komme på afveje, så øges også vores viden om, hvordan vi kan intervenere for igen at fremme sunde udviklingsprocesser hos barnet og såvel som hos den voksne.