• Publicationsclose
• Research softwareclose
• 2019-2023close
• Danish close
• Theses@asb close
• COVID-19 close

Oplægget samler og diskuterer erfaringer fra tre forskellige cases - kurser fra ST på AU - der inkluderer laboratorieundervisning. Hvilke valg er truffet ift. forårets COVID 19 nedlukning (online, simulation, video, padlet mm)? Hvilke muligheder og udfordringer relateret til studerendes læring fremhæves af underviserne? Hvilke fremadrettede perspektiver kan fremhæves - er der ideer og tilgange, der tages med videre?

Da Danmark gik i såkaldt ’lockdown’ i marts 2020, lukkede også en stor del af tilbud og indsatser på udsatte- og rusmiddelområdet ned. Denne artikel har fokus på, hvordan nedlukningen blev håndteret i kommuner, regioner og sociale organisationer.

Under nedlukningen af landet under covid-19-krisen blev udsatte mennesker betegnet som en særlig risikogruppe. På nogle områder har udsatte dog vist sig at have særlig erfaring med at klare udfordringer og forandringer i hverdagen, som de kunne trække på i forhold til at klare coronasituationen

I efteråret 2020, da vi i AU Librarys EDU-IT gruppe var blevet godt velbevandret i vores nye digitale hverdag, igangsatte vi i gruppen flere små online forløb, der skulle højne kompetencerne internt i forhold til at producere video, screen-casts m.m. Der var ingen tvivl om, at Covid-19 havde givet gruppen et boost i forhold til at producere online læringsobjekter og i at undervise online, men vi ville gerne blive endnu bedre og professionelle i vores udformning af produkter. Blandt flere mindre kurser aftalte vi et lidt længere forløb med en læringskonsulent ved Aarhus Universitet. Værktøjet vi skulle introduceres til og have hands-on med var Adobe Spark (der siden har skiftet navn til Adobe Creative Cloud Express). Adobe Spark kan både bruges til at udarbejde små video-lignende præsentationer, web-sider og grafisk materiale til Sociale Medier eller flyers/plakater. I selve forløbet anvendte læringskonsulenten programmet Eduflow, der samlede al materiale for os. Der var videoer, tekst og eksempler på de elementer, vi selv skulle i gang med at opbygge og som var udarbejdet særligt til os. Eduflow mindede os om deadlines og gjorde det nemt at aflevere små produkter undervejs. Desuden var et helt særligt element i Eduflow, at vi gav feed-back på hinandens produkter. For at komme videre til næste trin i kurset måtte man give feed-back og konstruktive bemærkninger til kolleger, som Eduflow havde udvalgt til en. Forløbet blev kørt på tværs af KUB, RUB og AUL og deltagerne fik virkelig god indsigt i, hvad kollegerne arbejdede med - både dem på kontoret ved siden af – og dem man slet ikke havde mødt i virkeligheden endnu. Det var særligt kommentarerne fra kollegerne, der gav energi og indsigt. Feed-back modellen blev gentaget nogle måneder senere i forhold til at arbejde med værktøjet Screencast-o-matic. Her var det kolleger fra EDU-IT gruppen, der selv igangsatte det – netop fordi det havde fungeret så godt. Vi har fået virkelig god erfaring med kollegial feed-back via en online platform og forestiller os, at dette er en model, der bør benyttes systematisk i arbejdet med kompetenceløft på arbejdspladsen. Modellen og brugen af et program som f.eks. Eduflow sætter en god ramme omkring et kompetenceforløb, hvor man som kolleger bruger hinanden som sparringspartnere.

Covid-19 har økonomiske indvirkninger på danske virksomheder. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse af 237 danske SMV’er fortaget under Covid-19 kan vi præsentere foreløbig evidens for, at virksomheder, der anvendte flere freelancere, også var dem, som oplevede en højere grad af usikkerhed og koordineringsproblemer som følge af pandemien. Vi argumenterer for, at dette kan forklares med, at freelancere ikke kan drage nytte af tacit koordination i samme grad som faste medarbejdere. Tacit koordinationsmekanismer er dog ofte nyttige ifm. koordinering, når opgaveløsning er mere uklar. Således kan virksomheder, der bruger flere freelancere, opleve en højere grad af usikkerhed og koordineringsproblemer under driftsforstyrrelser, givet freelanceres behov for klart specificerede opgaver. Vi konkluderer og giver forslag til, hvordan virksomheder kan håndtere afvejningen mellem fleksibilitetsfordele ved brug af freelancere og fordelene ved robuste koordinationsmekanismer. Covid­19 has economic effects on Danish firms. Using survey data collected from 237 Danish SMEs during Covid­19, our study provides pre­ liminary evidence that those firms using more freelancers are those that perceive the largest amount of uncertainty and coordination prob­ lems, following an exogenous shock such as the pandemic. We argue that this can be explained by the fact that freelancers cannot rely on tacit coor­ dination to the same extent as regular workers. Tacit coordination mechanisms, however, are often useful for coordinating when it becomes harder to specify how tasks should be done. Thus, firms using more freelancers before the shock might perceive greater impact and more coordination problems, due to freelancers’ need for clearly specified tasks. We conclude with sug­ gestions to how firms can manage the tradeoff between using freelancers and benefitting from robust coordination mechanisms.

I marts 2020, da hele landet blev lukket ned, var beskeden, ”at alle, der kan arbejde hjemme, skal arbejde hjemme”. Det førte til, at alle supply chain funktioner, der kunne udføres hjemmefra, blev flyttet hjem. Det var i høj grad de administra- tive funktioner, planlægning, indkøb, kundeservice mv., som kunne gennemføres “on-line”, og rigtig mange medarbejdere fik ændret arbejdsstedetfra kontoret med kollegerne, kaffemaskinen og kantinen, til spisebordet i hjemmet. Enten alene- hjemme eller sammen med resten af familien med de udfordringer, det har givet. Pasning og/ eller coaching af børn, der skulle hjemmeun- dervises, nogle gange med kamp om bred- båndskapaciteten. Den øvelse har vi så gentaget hen over vinteren, og vi håber i skrivende stund på, at landet bliver genåbnet inden længe. På flere arbejdspladser har medarbejderne ikke været fysisk sammen siden marts 2020, dvs. over et år.