• Publicationsclose
• Research softwareclose
• 2019-2023close
• Book close
• Danish close
• Theses@asb close

Rapportens formål er at give et overblik over den nyeste danske - og internationale forskning inden for tiltag og initiativer til reduktion af madspild og fødevaretab, især i de første fire led i fødevareværdikæden: primærproduktion, industri, detailhandel og i servicesektoren. I rapporten fokuseres der på produktionsteknologi, logistik, forædling og længere holdbarhed. Derudover giver rapporten et overblik over vigtige forskningsklynger inden for madspild.Rapporten er baseret på nyere videnskabelig litteratur. Inden for produktionsteknologi er der fokus på udnyttelse og anvendelse af sidestrømme fra fødevareindustrien til fremstilling af bl.a. rene stoffer, ingredienser og mikroorganismer. Få studier fokuserer på forædling som et ’redskab’ til reduktion af madspild, da det er svært at forædle i forhold til en given parameter. Under opbevaring og transport kan madspild reduceres ved forlængelse af holdbarheden af især frisk frugt og grønt, fersk kød og frisk fisk ved korrekt opbevaringstemperatur, fugtighed, emballering og atmosfæresammensætning. I detailleddet og servicesektoren kan madspildet bl.a. minimeres ved en effektiv ressourceoptimering.

Denne rapport præsenterer de drøftelser, som parterne for Det nationale program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse har haft i perioden 2020-2022. Parternes drøftelser har taget udgangspunkt i den politiske aftale Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden fra 2018 og det politiske ønske om, at unge fremover får et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse. Formålet med aftalen var blandt andet at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Rapporten indeholder parternes fælles anbefalinger til børne- og undervisningsministeren til, hvordan grundlaget for at vælge og gen-nemføre en ungdomsuddannelse kan styrkes for eleverne i folkeskolen.Med udgangspunkt i ønsket om at alle elever i skolen skal præsenteres for en systematisk og koordine-ret indsats frem mod overgangen til ungdomsuddannelse, blev det i aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden besluttet, at der skulle etables et nationalt program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse. Anbefalingerne til børne- og undervisningsministeren er parternes fælles bud på, hvor området skal bevæge sig hen med afsæt i de strukturelle rammer og muligheder, som sektoren har i dag.Anbefalingerne er suppleret af eksempler fra praksis fra kommuner og skoler, der illustrerer hvordan man kan arbejde i tråd med anbefalingerne.Med anbefalingerne sendes samtidig et signal til skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner om, hvordan de sammen kan arbejde om at styrke elevernes fundament for valg af ung-domsuddannelse.I forlængelse af anbefalingerne fremhæver parterne desuden, at der fortsat bør være en dialog i andre fora om rammerne for eksempelvis den kommunale ungeindsats, individuel vejledning, kommunale måltal for unges valg af ungdomsuddannelse og dialog om de strukturelle barrierer for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Dette er uddybet i afsnit 8 i denne rapport.Med parternes opbakning skal det nationale program være med til at skabe en fælles forståelse af og praksis for, hvordan unges uddannelsesvalg kvalificeres gennem meningsfulde vejledningsaktiviteter koblet til undervisning, og som bidrager til at give den enkelte elev indblik i egne styrker og forudsæt-ninger. Det er parternes intention og forventning, at det nationale program vil føre til, at flere unge fø-ler sig mere trygge i og bedre forberedte på at vælge en ungdomsuddannelse, således flere også påbe-gynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.PARTERNE FOR DET NATIONALE PROGRAM FOR UDSKOLING OG VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE  Børne- og Undervisningsministeriet (formand)  Kommunernes Landsforening (KL)  Danmarks Lærerforening (DLF)  Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)  Danske Gymnasier (DG)  Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)  Danske SOSU-skoler  Danske RegionerUd over parternes anbefalinger har drøftelserne også ført til fælles opbakning til flere konkrete indsat-ser om for eksempel kompetenceudvikling, kapacitetsopbygning og materialeudvikling, som Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat med sparring fra parterne. Dette er uddybet i afsnit 8 i denne rapport.Parternes drøftelser er løbende blevet kvalificeret af viden fra praksis og forskning gennem et fagligt panel udpeget af parterne. Panelet har været med til at nuancere udfordringsbilledet med udgangs-punkt i de komplekse udfordringer, der kendetegner unges valg af ungdomsuddannelse. Endelig har panelet bidraget med deres viden til en række faktaark om vejledningsaktiviteterne i folkeskolen i dag. Faktaarkene er bilag til denne rapport.DELTAGERNE I DET FAGLIGE PANEL Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professions-højskole  Camilla Ida Saebel, uddannelsesdirektør på NEXT  Jakob Thulesen Dahl, rektor på Skanderborg Gymnasium  Kathrine Vestergaard Hyttel, skoleleder på Tarup Skole, Odense Kommune  Lise Tingleff Nielsen, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)  Louise Hald, lærer på Christianshavns Skole, Københavns Kommune  Mai-Britt Dorte Marie Buur, tidl. koordinator i Kalundborg Kommune  Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU)  Rie Thomsen, professor MSO på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Revideret ift version leveret den 30. september - se følgebrev for forklaringLandbrugsstyrelsen har bedt DCA om en revurdering af den generelle nitratudvaskning fra økologiske arealer, og herunder effekten ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug. Effekten af omlægning har været estimeret i flere tidligere studier, og har generelt været faldende over tid. Dette skyldes især, at der er sket stramninger på kvælstofanvendelse, jordbearbejdning og brug af efterafgrøder i det konventionelle landbrug. Senest er effekten i 2013 estimeret til 10-17 kg N/ha. I nærværende rapport tages udgangspunkt i den landbrugsmæssige arealanvendelse i 2017. Undersøgelsen bygger på modelberegninger baseret på typesædskifter for fire konventionelle og økologiske driftsgrene. Med udgangspunkt i dyrknings- og gødningspraksis for 2017 estimeres det, at den samlede effekt ved overgang fra konventionel til økologisk drift er en reduktion i nitratudvaskning på 9 til 11 kg N/ha. Frem til 2020 er der bl.a. sket en yderligere stigning i omfanget af målrettede efterafgrøder på det konventionelt dyrkede areal, og dette medvirker til at reducere forskellen med 2 til 3 kg N/ha. Det estimeret interval for reduktion i nitratudvaskning er således på 6 til 9 kg N/ha for 2020.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.