• Closed Access close
• Publications close
• Research data close
• Other research products close
• Other ORP type close
• DK close
• Danish close
• VBN close

Gennem de sidste årtier har begrebet arbejdsmiljø konstant været i fokus. Det hænger både sammen med en stigende miljøbevidsthed og voksende krav til livskvaliteter. Arbejdsmiljøet omfatter en lang række områder som f.eks. fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, sikker hed, akustik, støj, termisk miljø, luftkvalitet etc. Alle sammen områder der har stor betydning for det almene velbefindende såvel på arbejdet som i fritiden.

I forsknings- og udviklingsprojektet "Den gode overgang" har der været fokus på unge, der flytter hjemmefra. Vi har fulgt 36 unge og deres forældre i det første år, efter de unge er flyttet hjemmefra, og kortlagt, hvad der kendetegner gode og dårlige overgange. Sammen med en række uddannelser, foreninger mv. har vi involveret udvalgte unge fra projektet til at designe og udvikle redskaber, der kan understøtte gode overgange.Her i dette forløb præsenterer vi en række materialer og data i form af bla. sms-dialoger, ungeportrætter og videoer, hvor unge taler til unge. Som en del af projektets formidling gøres disse data tilgængelige til brug for andre aktører, som beskæftiger sig med unges flytteprocesser og deres overgange til voksenlivet.Materialerne og data tager afsæt i unges flytteerfaringer eller bidrager til at forstå flytteprocessen, og det er vores håb, at de kan bruges i samtaler med unge eller indgå i workshops eller undervisning med fokus på flytteprocessen.INDTAST DENNE KODE på PraxisOnline - så får du adgang til materialerne: 9K9EAA

I det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde har udpegning og udbedring af sorte pletter (identificering, analyse samt udbedring af risikolokaliteter på vejnettet) siden 1970’erne været en af de primære aktiviteter. Imidlertid er sortpletarbejdet med årene blevet vanskeligere af to grunde: Dels er de mest markante sorte pletter identificeret og afhjulpet, de resterende er mindre markante og effekten af foranstaltninger mindre. Dels baseres sortpletarbejde i Danmark på en stadig mindre del af det reelle antal trafikulykker. Mørketallet i den officielle ulykkesstatistik er nemlig steget, og registreringsgraden er siden 2001 faldet fra, at 18,5 % af de tilskadekomne, der behandles på skadestue, også blev registreret i den officielle ulykkesstatstik, til at andelen, der blev registreret i 2011, er nede på 10 %.De danske vejmyndigheder, heraf særligt kommunerne, har derfor vanskeligt ved at udpege sorte pletter i dag, særligt ude i det åbne land. Det betyder, at de står overfor det paradoks, at de ikke kan udpege og udbedre sorte pletter på landevejene, selvom 2/3 af de trafikdræbte omkommer i ulykker der sker på veje i det åbne land. Der er behov for ny viden om, hvorledes vejmyndighederne systematisk kan gribe arbejdet an med at forhindre alvorlige ulykker idet åbne land.I afhandlingen præsenteres en praktisk anvendelig ikke-uheldsbaseret metode til udpegning af risikolokaliteter. Udviklingen af metoden tager udgangspunkt i en statistisk analyse af sammenhængen mellem vejkarakteristika og den politiregistrerede uheldsforekomst på det tosporede sekundære vejnet i tre kommuner i Danmark. Metodens praktiske anvendelighed er testet hos to kommuner. Projektet er støttet af seks danske kommuner, der har bidraget økonomisk samt deltaget i en faglig følgegruppe til projektet.

Der er ingen tvivl om, at udbygningen af den statistiske datamængde har gjort både offentligheden, politikere, forskere og beskæftigelsesmedarbejdere klogere på beskæftigelsesindsatsen og dens virkninger. Der er dog grund til at mane til besindighed, når tilvejebringelsen og brugen af registerdata bliver anskuet som en mirakelløsning på enhver udfordring på beskæftigelsesområdet.

Et mekanisk skelet spændt uden på kroppen kan gøre dig stærkere og sundere – eller give endnu flere arbejdsskader. Exoskeletter i science fiction-stil er nu virkelighed – viden og teknologi afgør, om de bliver drøm eller mareridt.

Der er ingen grund til at hælde regeringens forslag om en byplanlægningsarkitektuddannelse i Kalundborg ned ad brættet – så længe man kigger ud i verden, hvad angår undervisere, forskning og indhold, skriver arkitekt, ph.d. og lektor Nicolai Steinø i dette debatindlæg.