• Publicationsclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• 2019-2023close
• Danish close
• Digital Humanities and Cultural Heritage close

Dette kapitel behandler forholdet mellem medier og historie med udgangspunkt i tv-serien 1864. Kapitlet fremhæver seks overordnede synsvinkler på medieret historie, som skal forstås som en række metaperspektiver på, hvordan medier bruger og behandler historie. Medieret historie kan forstås 1) som en attraktiv storindustri, 2) som en stilistisk og narrativ forståelse af fortiden, 3), som et nutidsspejl, 4) som et potentielt læringsrum, 5) som et historisk arkiv og 6) som et mødested mellem fag- og populærhistorie.

Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvordan et udvalg af det hidtidige normalkunsthistoriske modernismebegrebs uudforskede andetheder udvider, forandrer og forskyder forståelsen af dansk modernisme omkring Første Verdenskrig. Afhandlingen undersøger et varieret udvalg af empiri, som teoretisk indfattes i et diskursanalytisk rammeværk og af sociologiske, feministiske og marxistiske analysestrategier, der åbner nye perspektiver på materialet. Efter indledningens overbliksskabende kartografering af modernismeforskningens terræn følger tre hovedkapitler og en perspektiverende konklusion. Afhandlingens første kapitel, Modernisme og kvinde med undertitlen Uden at sætte sig kunsthistoriske spor, diskuterer kvindens rolle i den danske modernismekanon. Kapitlet behandler emnet i forlængelse af de tiltag, der allerede er gjort i forsknings- og udstillingssammenhæng for at fremdrage og forstå kvindelige kunstnere i dansk modernisme. Med fokus på tilføjelse af ny empiri i kombination med grundige værkanalyser tilbyder kapitlet alternativer til en hegemonisk maskulin kunstnerkanon. Kapitel 2, Modernisme og sindssyge, fortsætter udforskningen af, hvordan nyt empirisk materiale og nye tekstkonstellationer kan belyse dansk modernisme. Her gøres bakteriologien Carl Julius Salomonsens dysmorphismetese (tesen om at moderne kunstnere led af en sygelig tiltrækning af det grimme og vanskabte) til genstand for næranalyse. I stedet for at udpege dysmorphismedebatten som en særlig dansk særdiskurs og specialdiskussion analyseres dysmorphismedebatten for første gang i en international kontekst og ses i sammenhæng med international modernismeforskning og nyere visualitetsteori. Fra Dysmorphismedebatten vendes blikket i tredje kapitel mod interaktionen mellem modernisme og populærkultur. Med afsæt fra Clement Greenbergs kitsch-afvisende essay Avantgarde og Kitsch fletter kapitlet teoretiske perspektiver, der ofte har udgrænset populærkulturen fra modernisme, sammen med empiri (collage, satirer m.m.), der netop sammenbinder de to emner. Kapitlet peger både i teori og empiri på to hovedpointer, nemlig at der i praksis har været meget mindre vandtætte skotter mellem det populærkulturelle og modernisme end kunstnerne selv/senere beskrivelser har tilkendegivet, samt at populærkulturen ofte, især hvor der er tale om satire, har en langt mere radikal tilgang til kunst end kunstens selv.Afhandlingens konklusion opsamler de tre kapitlers forskningsresultater i en sammenflettende destillering af et nyt dansk modernismebegreb. Desuden perspektiveres afhandlingen desuden med et udblik på, hvordan konstruktionen af modernisme medkonstruerer og forandrer vores forståelse af samtidskunsten.

Titele in WoS: The metropolises of the Middle East

How can the Danish lawn be read and interpreted through the last century? The cases vary a lot, therefore the cases reach out towards a general discussion.The investigation aims at exploring the Danish lawn in an international perspective, and lawns in landscape architecture or lawns as symbols signify critical points of view to societal matters.The present contribution explores the lawn as a central component in selected cases from 1915 till today. The modern breakthrough in the 1920s in Danish landscape architecture revitalized the lawn. Further artistic contributions in the 1950s launched the lawn in a delicate poetic edition. Only a few years later in the 1960s, the lawn signified the inhuman, industrialized suburb. The color TV in the 1980s made the lawn synonymous with commercial football and technology. In 2019, the lawn is an everyday thing, and parallelly it exists as the antonym to the ecological flower meadow – the “true” urban nature.

This study explores the use of Natural Language Processing as a tool for online reviews. By drawing on theories about machine learning, this article investigates how to develop a Natural Language Processing model in Python. The authors present two machine learning models which were developed through an iterative design process and by implementing various approaches from the TRIN-model. This study concludes that machine learning models like ours might not have a significant impact on the future of reviews, but we are optimistic about the potential of Natural Language Processing as a tool for categorizing specific aspects of a company’s services. This conclusion is based on the analysis and discussion of the results we gathered from our Natural Language Processing models.