• Publicationsclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• Other ORP type close
• DK close
• Danish close
• COVID-19 close

Hvad skal guide os videre i turismeudviklingen efter corona? Denne blog gør status og sammen med to fremtrædende turismeeksperter - Signe Jungersted fra Group NAO og Anna Porse fra Seismonaut - kaster vi et skarpt lys på de sidste to års erfaringer.

Hvad tager turismeerhvervet med sig efter halvandet år med nedlukning? Hvad er lært og udviklet? Vi stiller skarpt på tre helt store tendenser: bæredygtig, digital og lokal turisme.

Dagens podcast produceres som del af dissemineringen af undersøgelsen - Evaluering Af Digitalt Understøttet Læring På Aalborg Universitet I 2020 - Underviser- Og Studenterperspektiver På Universitetets Nedlukning Som Følge Af Covid-19, som blev foretaget i efteråret 2020 og dækkede undervisere og studerendes oplevelser af arbejds- og studielivet i relation til studieaktiviteter på AAU i foråret 2020 til efteråret 2020. Rapporten er struktureret omkring 5 hovedtemaer: Digitalt understøttet undervisning, PBL-modellen, Vejledning, Eksamen, og sidst Trivsel, motivation og identitet. Denne podcastserie vil dække dele af disse temaer over 3 afsnit og i dag i denne første del taler vi om trivsel, motivation og identitet med fokus på studerende.

In this blog post, we explored how urban hotels adapted to the COVID-19 crisis and what these changes can teach us about the post-pandemic urban hotel sector. Instead of merely serving the needs of short-stay international guests, hotels have found new purposes and functions for local communities during the pandemic.

Pandemiens lock-down har åbnet øjnene for turismens miljømæssige aftryk, ironisk nok pga. en voldsomt neddroslet rejseaktivitet. Spørgsmålet er nu, om vi i tiden efter covid-19 vil se en større efterspørgsel på bæredygtige ferier og dermed en grønnere udvikling i dansk turisme?

Ligesom der er sundhedsrelaterede regler for fødevarer og vand, skal der også sættes krav til den luft, vi indånder i bygninger. COVID-19 har gjort os opmærksomme på, hvor farlig den luft, vi indånder, kan være. Historisk har der før været et stort fokus på luftkvalitet, nemlig efter tuberkulosen for alvor brød ud i 1800-tallet. Ligesom der er sundhedsrelaterede regler for fødevarer og vand, skal der også sættes krav til den luft, vi indånder i bygninger. COVID-19 har gjort os opmærksomme på, hvor farlig den luft, vi indånder, kan være. Historisk har der før været et stort fokus på luftkvalitet, nemlig efter tuberkulosen for alvor brød ud i 1800-tallet.

Hvilke tanker gør kommende deltagere sig om de festivaler og events, som snart genåbner? Hvad kan vi lære af nedlukningen, når det kommer til eventdeltageres forventninger og de nye fællesskaber, der måske vil opstå i kølvandet på covid-19? Det giver flere nylige undersøgelser et praj om.

In the Covid-19 pandemic, it seems that African countries have been largely spared from the devastating effects observed elsewhere. Working and living in Guinea-Bissau, one of the poorest and most fragile countries in the world located in West Africa, we wonder: How can the world know that there are only few Covid-19 cases in a country where the health system is weak and access to Covid-19 tests very limited? How can the world know that there is a low Covid-19 mortality in a country without a reliable civil registration and vital statistic system? In this article, we explore the (too) many unknowns of Covid-19 in Guinea-Bissau. The article was chosen as the 1st place winner of the 2020 Eye on Global Health Writing Competition.