• Publicationsclose
• Other research productsclose
• 2014-2023close
• Closed Access close
• Danish close
• VBN close
• COVID-19 close

VEXAS (vakuoler, E1-enzym, genvariant på X-kromosomet, utoinflammation, somatisk)-syndrom er et autoinflammatorisk syndrom først beskrevet i 2020. VEXAS-syndrom skyldes en genvariation med dysfunktion i ubiquitin-like modifier activating enzyme 1-genet (UBA1) i hæmatopoietiske stamceller i knoglemarven, hvilket fører til systemisk inflammation. Sygdommen rammer primært midaldrende til ældre mænd, da UBA1 er lokaliseret på X-kromosomet. De hyppigste symptomer er hududslæt, feber, vægttab, øjenaffektion, kondritis, artralgier og venøse tromboembolier. I knoglemarvsaspiratet er der karakteristiske vakuoler i myeloide og erytroide stamceller, og det kan være ledsaget af regelret myelodysplasi (MDS), monokolonal gammopati af ukendt betydning eller myelomatose [1]. VEXAS (vacuoles, E1 enzyme, X-linked, autoinflammatory, somatic) syndrome is a newly discovered complicated autoinflammatory syndrome associated with haematological and rheumatological manifestations, recognized for the first time in 2020. In this case report, we describe the first case of VEXAS syndrome in the North Denmark Region. A 76-year-old male was briefly admitted with COVID-19 and a myriad of symptoms including jaw pain, arthralgia, skin rash, malaise, intermittent fever and weight loss. After a prolonged diagnostic evaluation, VEXAS syndrome was suspected and confirmed with the presence of a mutated ubiquitin-like modifier activating enzyme 1 (UBA1) gene.

The past two years have been dominated by COVID-19, the treatment of this virus, vaccination, and complications due to infection. Not all effects of the virus have yet been described. We present a case report in which the patient suffered from Stevens-Johnson syndrome caused by COVID-19. The patient was treated with prednisolone and recovered within a few days. Since SARS-CoV-2 is a fairly new virus it is important to have knowledge about the different outcomes and distinguish these from outcomes caused by other reasons. This could in the long term improve the treatment.

Inflammation is increasingly recognised as a causal factor in the development and progression of cardiovascular disease. With the introduction of immune checkpoint inhibitors in oncology and the ongoing COVID-19 pandemic the role of the immune system in myocardial inflammation (myocarditis) and subsequent inflammatory cardiomyopathy has once again regained attention. In this review, we want to bring myocardial inflammation to the clinician's attention and provide up-to-date knowledge on its diagnostic workup, prognostication, and current management recommendations.

Bolig og hjem er ikke det samme. Hvor boligen er de fysiske rammer, arkitektur, rumfordeling, materialer og inventar, har hjemmet at gøre med hjemfølelse og fornemmelsen af at høre til. Forskellen er, at en bolig er en bolig, fordi den formelt er defineret som det. Et hjem er kun et hjem, hvis nogen siger, det er det – her er det relationen mellem beboer og hjem, der er definerende, ikke formalia.I den moderne vestlige verden er boligen i udstrakt grad vores hjem. Det fortæller noget om vores opfattelse af sted, om forankring og om den udprægede grad af individualisme, der hersker i vores kultur. For det meste er hjemfølelsen ikke noget, vi tænker over, midt i hverdagens trummerum af gøremål og ærinder. Den dykker kun glimtvis op, når vi skal flytte eller ved andre større ændringer i vores hverdagsliv. Generelt er vi alle hjemmeblinde: Vi ser ikke vores hjem, før vi føler, vi er ved at miste det. . Nedlukningen har været en anledning til at tænke over vores livsprioriteringer. Men coronanedlukningen har også rykket ved nogle grundlæggende forestillinger om boligliv og åbnet for en gentænkning af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Særligt har nedlukningen igen sat den historisk forankrede forestilling om boligens modsætning til arbejdet til diskussion. Den hidtidige konservatisme er i skred. Også fordi hjemmearbejdet hænger tæt sammen med work-life-balancen, med flyttemønstre og boligvalg og med adgangen til fællesskab. Vores forståelse af arbejdet hænger nemlig tæt sammen med vores opfattelse af hjem. Når balancen mellem arbejde og hjem forandres, har det betydning for vores forståelse af forankring.

’Vask hænder. Luft ud. Hold afstand’. De anbefalinger har vi måttet tage til os i forsøget på at bekæmpe Covid-19, og mange har oplevet anbefalingerne om hygiejnisk adfærd og kravene om at holde afstand som voldsomme begrænsninger af den frihed, der forbindes med moderne livsførelse. Under pandemien er boligens betydning som den rolige privatsfære kommet under pres pga. hjemmearbejde og børnepasning, og det byliv, der i de seneste årtier er blevet fremelsket, er blevet begrænset og betragtes nu som en farlig kilde til smitte. Spørgsmålet melder sig, om pandemien vil få varig betydning for fremtidens bolig- og byudvikling? Dette essay giver et historisk tilbageblik og viser, at pandemier tidligere har haft epokegørende indflydelse på vores boligbyggeri og byudvikling.

Debat: Vi har afsat 4 milliarder til COVID-19 uden en strategi for, hvordan vi får mest for pengeneNår der skal indkøbes for hurtigt på politikernes anvisninger, er der større risiko for fejl, og der bliver ikke altid kanaliseret tilstrækkelige ressourcer, tid og ledelsesfokus til at optimere den offentlige indkøbsproces. Så hermed en opfordring: Afsæt en del af de 4 milliarder kroner til forebyggende indkøbsarbejde og samarbejde med industrien, skriver sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers i debatindlæg.Lars Holger Ehlers 22/09/2021Del:FacebookTwitterLinkedInEmailVigtigheden af at prioritere innovation i den offentlige indkøbsforretning er en aktuel problemstilling både herhjemme og i udlandet. En stor undersøgelse foretaget af EU Kommissionen konkluderede således allerede i 2013, at risiko for fejl, korruption, in-effektivitet og for høje indkøbspriser var et stort problem i sundhedsvæsenet i alle EU-lande. Indkøbsområdet bør gives flere administrative ressourcer, længere tid til at forberede indkøb, og samarbejde med industrien bør generelt have større ledelsesfokus.Herhjemme taler og skriver man ikke meget om offentlige indkøb, medmindre pressen pludselig får kendskab til en sag om misbrug af offentlige midler eller manglende levering af serviceydelser. Omvendt omtales godt offentligt indkøbsarbejde stort set aldrig, og det giver sjældent ekstra i lønposen hos den offentlige indkøber.Betydningen af et godt samarbejde mellem industri og offentlige forhandlere blev ellers for alvor illustreret ved forkøbsaftalerne om udvikling og markedsføring af COVID-19 vacciner. Uden disse kontrakter (og det store bagvedliggende bureaukratiske arbejde) var der næppe skabt de samme incitamenter i industrien til at opprioritere forskningen, og verdenssamfundet havde ikke fået vaccinerne lige så hurtigt på markedet.Senere blev kontrakterne desuden udskældt, da leveringssikkerheden ikke var tilstrækkeligt forhandlet på plads fra begyndelsen. Begge episoder er eklatante eksempler på, hvordan den offentlige indkøbsforretning kan have kæmpe betydning for samfundet både positivt og negativt.Gode modeller sparer store beløbInnovative indkøbsmodeller kan, alt afhængig af omstændighederne, konstrueres på forskellig vis. Medicinrådets samarbejde med kliniske specialister og offentlige indkøbere i Amgros er et konkret eksempel, hvor der er sparet millioner af kroner gennem udvikling af en innovativ model for analog konkurrence.Kontrakterne på ambulanceområdet er et andet eksempel, hvor de seneste udbudsrunder har givet mange millioner kroner i årlige besparelser, fordi opgavedelingen er optimeret, og kompetencerne til at gennemføre udbud og kontraktindgåelse i det offentlige er forbedret.På det seneste er det også lykkedes med flere innovative købsmodeller i offentligt-private-samarbejde, så danske patienter kan få adgang til meget dyr medicin til behandling af sjældne sygdomme. Medicin, som vi ellers ikke ville have råd til. De midler, som er sparet igennem innovative offentlige indkøbsforretninger, gives ikke tilbage til skatteyderne, men giver til gengæld mulighed for indkøb af flere andre ydelser til borgerne.Kendetegnende for de ’gode’ eksempler er tid, prioritering og ledelsesfokus i det offentlige sundhedsvæsen. Når disse omstændigheder er gældende, har vi i Danmark et sundhedsvæsen, som langt hen ad vejen er i stand til at maksimere værdien per skattekrone uden hverken korruption eller problemer med forringet kvalitet, unødige forsinkelser eller meget høje indkøbspriser.Har vi intet lært?Men det kan også gå rygende galt, når det offentlige sundhedsvæsen skal handle for hurtigt efter politikernes anvisninger.I det forgangne år har vi desværre set alt for mange eksempler på dette i forbindelse med coronakrisen og udmøntningen af ’krigskassen’, som sidste år blev afsat til corona-bekæmpelsen.Der har været historier i pressen om overnormal profit hos private leverandører, som drev corona-relaterede aktiviteter på vegne af det offentlige. Vi har set kontrakter med skandaleramt virksomhed, som medførte kvalitetsproblemer og et retsligt efterspil. Og den seneste historie i pressen om varetagelse af fritvalgsordningen, hvor et privat firma har fået en betaling fra det offentlige svarende til en pris per vaccination på 5.000 kroner, er blevet betegnet som “fuldstændig urimelig brug af skatteydernes penge”. Vi har set eksempler på forsyningsproblemer og alt for mange sager i pressen, som har svækket befolkningens tillid til den offentlige forvaltning. Og hvad har vi lært af dette?Læser man finanslovsudspillet, har vi tilsyneladende intet lært. Der afsættes fire milliarder kroner, som kun skal bruges, hvis vi får behov for det. Det er en pulje reserveret til ”krigsførelse”, der i lighed med scenariet på seneste finanslov, kan aktiveres ved behov for at sikre handlerum til at håndtere udfordringer som følge af COVID-19.Det ligner med andre ord en gentagelse af opskriften på endnu en gang at risikere dårligt offentligt købmandsskab. Når der skal indkøbes for hurtigt på politikernes anvisninger, er der større risiko for fejl, og der bliver ikke altid kanaliseret tilstrækkelige ressourcer, tid og ledelsesfokus til at optimere den offentlige indkøbsproces.Afsæt penge til forebyggende procesSå hermed en opfordring: Afsæt en del af de 4 milliarder kroner til forebyggende indkøbsarbejde og samarbejde med industrien. Nedsæt en ekspertgruppe, som skal indsamle erfaringer på godt og dårligt samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen fra de seneste 2 år. Lav forarbejdet til konkurrenceudsættelse af forskellige typer af opgaver i et pandemiberedskab, udarbejd skuffekontrakter på forskellige typer af opgaver, indgå i dialog og samarbejde med private virksomheder om muligheder for hurtig løsning af potentielle opgaver. Brug en del af midlerne til at udmønte life science-strategiens ønsker om innovative aftaler.Der er et stort behov for at oparbejde erfaring i det offentlige sundhedsvæsen med innovative indkøbsmodeller, som senere kan komme både industrien, sundhedsvæsenet og patienterne til gode. Det gælder eksempelvis områder som sjældne sygdomme og antibiotika, hvor der er behov for flere af sådanne modeller.Mit gæt vil være, at der i sidste ende både er mange millioner og et forbedret serviceniveau at hente ved at undgå endnu et år med eksempler på forhastede indkøbsaftaler. Der er mulighed for at undgå de samme problemer igen og sprede de gode erfaringer til et endnu bedre fremtidigt offentlig-privat samarbejde.

Da corona-pandemien medførte suspendering af beskæftigelsesindsatsen i foråret 2020, var ledige borgere ikke længere forpligtet til at deltage i samtaler med jobcentret. Alligevel valgte en stor del af borgerne at fastholde kontakten til deres rådgiver i jobcentret. I denne artikel undersøger vi, hvorfor borgerne valgte at fastholde kontakten, og hvilken betydning relationen til rådgiver har for borgernes oplevelse af beskæftigelsesindsatsen.

Kapitlet analyserer COVID-19s effekt på transport og byliv. Der fokuseres i særdeleshed på de reguleringstiltag og diskussioner som "sociale afstandsregler" har medført. Kapitlet præsenterer dels en kort analyse af disses betydning for bylivet, dels et teoretisk og analytisk bidrag.