• Other research productsclose
• 2018-2022close
• Open Access close
• Other ORP type close
• English close
• Online Research Database In Technology close

Kvanteteknologi og små eksperimentelle kvantecomputere er her allerede, men vi venter stadig på det store gennembrud, hvor kvantecomputere vil overhale traditionel computerkraft.

Solcelleglas kan være coatede med grafen og titaniumdioxid nanopartikler. Der kan være afsmitning fra solceller til græs og jord. Får bliver anvendt til afgræsning ved solcelleanlæg. FVST ønsker en vurdering fra DTU-Fødevareinstituttet om der kan være risiko for fødevaresikkerheden ved afgræsning og sidenhen lade fårene gå til konsum.

Det globale fødevaresystem, herunder produktion, forarbejdning, distribution, forbrug af og spild af mad, er ansvarlig for 21–37% af de samlede menneskeskabte drivhusgasemissioner (IPCC, 2019) samt for andre kritiske miljøfaktorer såsom tab af biodiversitet (FAO, 2019). For at komme i mål med et bæredygtigt fødevaresystem er det nødvendigt, at alle aktører i fødevarekæden bidrager til at mindske belastningen.Professionelle køkkener er blevet fremhævet som vigtige aktører i forhold til at drive udviklingen af fødevareforbruget i en mere bæredygtig retning (Neto, 2020; Klimarådet, 2021). Det offentlige indkøb af fødevarer beløb sig i 2019 til ca. 5 mia. kr. ifølge regeringens rapport ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” opgjort på baggrund af fakturadata (Finansministeriet, 2020). Det offentlig spiller derved en central rolle i udviklingen af et samlet bæredygtigt fødevaresystem, som frembringer sunde kostvaner (ICLEI og IFOAM, 2021). Dette på baggrund af både den store mængde fødevarer, som det offentlige indkøber, men også ved at påvirke og inspirere til et sundere og mere bæredygtigt fødevareudbud og ved at inspirere børn, unge og voksne med sunde, velsmagende og klimavenlige måltidsoplevelser.Fødevarestyrelsens nuværende anbefalinger til sundere mad i daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser består af en række principper for de forskellige madtilbud (Fødevarestyrelsen, 2018b, 2018a, 2018c). Principperne, tager udgangspunkt i en kost baseret på kostrådene fra 2013 (Tetens m.fl., 2013; Fødevarestyrelsen, 2015). I ”Guide til sundere mad - i daginstitutionen” er der endvidere angivet principper for at tilbyde en kost med mindre kød og evt. fisk i form af råd om, hvordan kosten bør sammensættes, herunder hvor ofte bælgfrugter og æg bør tilbydes (Fødevarestyrelsen, 2018a; Trolle, Christensen og Lassen, 2018). Tilsvarende anbefalinger i forhold til servering af mindre kød er ikke angivet i guides til sundere mad i skolen eller på uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen. Ingen af de nævnte guides indeholder angivelser i forhold til fødevarevalg, der kan mindske klimabelastningen, f.eks. servering af mindre oksekød mm.I 2020 publicerede DTU Fødevareinstituttet det faglige grundlag for at kommunikere nye kostråd, der både inddrager sundhed og bæredygtighed (Lassen m.fl., 2020). Denne inkluderer et forslag til en nationalt tilpasset sund og fortrinsvis plantebaseret (planterig) kostform, som dels er baseret på mængderne foreslået for den globale EAT-Lancet referencekost (Willett m.fl., 2019), dels lever op til den sundhedsmæssige evidens og anbefalinger for indtag af vitaminer og mineraler. En planterig kost, dvs. en kost der indeholder flere planteprodukter og en begrænset mængde animalske produkter, herunder særligt okse, lamme- og kalvekød, er fundet at være mere klimavenlig end det traditionelle vestlige kostmønster (Lassen m.fl., 2020).I 2021 blev nye kostråd ”De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima” (Fødevarestyrelsen, 2021) lanceret med afsæt i det faglige grundlag fra DTU Fødevareinstituttet. Med nye kostråd er der behov for en revidering af Fødevarestyrelsens guides til sundere mad, så disse inkluderer en klimavinkel samtidig med, at den ernæringsmæssige kvalitet sikres. Som tidligere skal anbefalingerne samtidig give mulighed for at inkludere økologiske produkter, lokale råvarer eller andre produkttyper (Lassen, Christensen og Trolle, 2017), alt efter hvad den enkelte kantine prioriterer.

DTU Fødevareinstituttet, Gruppen for kemisk risikovurdering og GMO, er af Fødevarestyrelsen blevet bedt om at foretage en risikovurdering af fund af det i EU forbudte farvestof Sudan II i et farvestofpræparat (0,03 mg/kg) samt at vurdere blodappelsin-is, med et indhold af dette farvestof.

The bicycle plays an important role for transportation in Denmark, especially when comparing to other countries. On average over the years 2016-2019, Danes age 6 years and older had 0.43 bicycle trips per day, with an average length of 3.32 km, corresponding to 1.4 km per person per day. The calculations in the fact sheet are excl. commercial transport.

Fødevarevarestyrelsen har bedt DTU, Fødevareinstituttet om en vurdering af carry over fra foder til animalske fødevarer, herunder se på hvilke niveauer af ethylenoxid man vil kunne forvente i kød, mælk, æg og andre animalske produkter efter et dyr har indtaget fødevarer eller foder med indhold af ethylenoxid. Fødevarestyrelsen vil samtidig bede om en risikovurdering af fødevaren, hvis risikovurderingen adskiller sig fra DTU’s tidligere risikovurdering af ethylenoxid i fødevarer.Fødevarestyrelsen angiver, at der f.eks. kan tages udgangspunkt i indhold af ETOsum i cholin chlorid (CC) på hhv. 40 og 80 mg/kg CC. Iblandingsprocentenkan hentes fra angivelser i afsnit 3.1. i EFSA rapporten ((eller) evt. et worst case scenario). Malkekvæg på ca. 600 kg indtager ca. 20 kg foder (tørstof) pr. dag. En smågris spiser omkring 1 kg foder/dag. Et slagtesvin spiser omkring 2,3 kg foder/dag. En slagtekylling spiser ca. 100 g/dag. En stor høne i fuld æglægning har brug for ca. 140 g foder om dagen.