• Research dataclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• Restricted close
• DK close
• Danish close
• VBN close

Det nystartede arkitektkontor Lysning tager afsæt i det multisanselige menneske. Vi har været forbi kontoret og mødt de to arkitekter, Anders Hilbert og Josef Svanström for at høre om deres dialogorienterede tilgang og arbejde med de sanselige aspekter af arkitekturen.

”Racisme, husk det nu! – det er nedgørelsen af andre for at gavne dig selv” (Philomena Essed). "Race is the child of racism, not the father.” (Ta-Nehisi Coates)."... der synes ikke at være nogen som helst grund - ud over frygt og fordomme – til at blive ved med at insistere på traditionerne, vanerne, sprogene og geografiernes adskilthed og særpræg, som om livet ikke handlede om andet.” (Edward Said).Det sidste af de tre citater, som alle tre indgik i dagens Supertanker, kan læses i postkolonialismens fader, Edward Saids bog fra 1993, Culture And Imperialism, og står sidst i bogen, næsten som en slags konklusion. Citatet dannede udgangspunkt for en utroligt interessant og lærerig (i hvert fald for Supertankerværten) samtale mellem Iram Khawaja, lektor i pædagogisk psykologi på DPU og Mira Skadegård, Forsker i strukturel diskrimination og adjunkt på Kultur og Læring på Aalborg Universitet.En samtale hvor vi kom omkring hvordan racialisering opstår, og hvordan den manisfesterer sig, både historisk og i dag, hvor en særlig nordisk exceptionalisme lader til at fritage os nordboer for dårlig samvittighed, fordi vi "da har gjort op med den slags".Hør eller genhør den i DR Lyd eller her: https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2022-12-05

Hvordan finder du vej, hvis du har en synsnedsættelse eller blindhed? Det sætter denne video fra Rumsans fokus på, hvor du kan tage på en tur med en ekspert og få et indblik i, hvorfor naturlige ledelinjer, lyd og kendemærker spiller en vigtig rolle i orienteringen.

Er det mon muligt at dreje digitaliseringsperspektivet væk fra standardisering og effektivisering?Digitale redskaber bliver ofte implementeret i offentlige organisation med en forventning om, at de via standardisering af medarbejdernes arbejdsprocesser også effektiviserer dem. Jeg har undersøgt virkeliggørelsen af en læringsplatform i folkeskolen og viser i min afhandling, at selvom der er en politisk intention om at standardisere og effektivisere lærernes arbejde, er det ikke er så nemt endda, og måske heller ikke ønskværdigt. Engang tænkte politikerne ikke på effektivisering Faktisk har det ikke altid været sådan. I en artikel fra 2017 viser Janick Schou og Morten Hjelholt, at før år 2001, så forestillede vores folkevalgte sig, at digitalisering af den offentlige sektor betyder mere transparente beslutningsprocesser og bedre adgang til informationer. I samme artikel gør forfatterne også opmærksom på, at det politiske blik hurtigt ændrer fokus mod, hvordan digitalisering understøtter effektiviseringer af det offentlige. Det perspektiv er en væsentlig begrundelse i de policy-dokumenter, der blev produceret op til implementeringen af læringsplatformen – eksempelvis var et argument, at brug af en læringsplatform vil effektivisere lærernes arbejde med op til 2 timerEffektivitet gennem en læringsplatformJeg viser i min afhandling, at læringsplatformens specifikke designs skal standardisere lærernes arbejde af to grunde. Læringsplatformen skal understøtte bestemte undervisnings- og evalueringsmetoder, da forestillingen er, at disse også fører til bedre elevresultater. Samtidig skal læringsplatformen via standardisering af lærernes praksis også effektivisere arbejdet. To eksempler illustrerer ideen om læringsplatformens effektivitet: for det første at anvendelse af læringsplatformen gør klasseoverleveringer effektivt, da alt materiale tilknyttet til en klasse er lageret i læringsplatformen. For det andet, at lærernes brug af læringsplatformen gør det nemt at dele undervisningsmaterialer. På den måde er ideen, at læringsplatformens design er med til at gøre det effektivt at være lærer – og at standardiseringen og effektiviteten vil frigive en masse tid for lærerne til samvær med børnene. En politisk naiv tankeEn af de ting, der også tydeligt træder frem i mit materiale er, at ideen om, at læringsplatformen bare effektiviserer og standardiserer lærernes arbejde med henblik på at løfte elevernes resultater, er noget naivt. De fleste af de lærere jeg interviewede, er enige i, at læringsplatformen potentielt kan være med til at gøre det nemmere at dele materiale med hinanden. At effektiviseringsideen alligevel er noget naiv skyldes, at praksis ikke opfører sig som ’man’ tror praksis vil. Det kan der være mange årsager til. Et forhold lærerne i min undersøgelse peger på, er, at der er sammenhæng mellem kvalitet og forberedelse. Derfor mener de slet ikke, at læreren sparer tid ved at kopiere hinandens undervisningsforløb, netop fordi det også kræver tid at sætte sig ind i materialet og tilpasse det til en ny kontekst. Det stiller os med det spørgsmål, at læreren kan jo i teorien godt være effektiv og uforberedt sætte eleverne i gang med et allerede forberedt undervisningsmateriale – men er det, vi forbinder med kvalitet? Lærerne gør i hvert fald ikke. En anden grund jeg peger på, er, at den standardisering mod en bestemt lærerpraksis, der også er indlejret i platformens design, betyder, at nogle lærere bruger masser af tid på at finde ud af, hvordan de kan undgå præcis den standardisering af praksis som læringsplatformen understøtter. Konsekvensen af det, er at ca. 20 procent af lærerne slet ikke bruger platformen selvom de faktisk fra skoleåret 2016/17 er forpligtet på at benytte den (siden min undersøgelse er kravene om brug af platformen blevet blødt op). Er effektivitet egentlig det, vi vil med digitaliseringen?Det er således meget muligt, at med digitale forandringer af praksis, så følger der også en vis form for medarbejdermodstand. Og når medarbejderne bruger tid på at udtænke løsninger for at undgå at bruge læringsplatformen som tiltænkt, så siger det sig selv, at så opnår organisationen ikke de potentielle effektiviseringsgevinster. Men måske er det også det helt forkerte politiske fokus. For skal digitaliseringen absolut effektivere den offentlige praksis? Når vi taler digitalisering af den offentlige sektor, så synes jeg det rette spørgsmål, må være, hvordan vi kvalitativt forbedrer fx lærernes og elevernes praksis. Måske politikerne skal tænke tilbage til tiden før år 2000, da de troede på, at digitalisering kan være med involvere brugere på alle niveau og fx tydeliggøre deres forskellige deltagelsesmuligheder. At digitaliseringen faktisk kan være med til at demokratisere den offentlig praksis. Jeg tror, at sådan et gammeldags digitaliseringsperspektiv vil gøre godt for medarbejders og brugers opfattelse af den offentlige digitalisering.

Watch Associate Professor Thomas D. Brunø explain how a reconfigurable factory may be the solution for companies experiencing an increasing number of product variants, requirements for shorter lead times and a desire for ever smaller production batches.