• Research softwareclose
• Other research productsclose
• 2018-2022close
• Other ORP type close
• DK close
• Danish close
• Online Research Database In Technology close

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om en sundhedsmæssig risikovurdering af et restindhold på 0,032 mg/kg af lufenuron i en prøve af okra. MRL er 0,01* mg/kg.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om en sundhedsmæssig risikovurdering af en prøve indeholdende nudler med restindhold af ethylenoxid (sum) på 0,08 mg/kg og grønsagsmix med restindhold af ethylenoxid (sum) på 1,1 mg/kg.

Rejseaktiviteten falder, når vi bliver ældre. I dette faktaark undersøges transportvanerne for befolkningen fra 60 år og opefter. Befolkningen i denne gruppe har et gennemsnitligt transportarbejde på 28,5 km, foretager 2,4 ture og bruger 48 minutter pr. person pr. dag.Faktaarket dækker årene 2016-2019, og beregningerne er ekskl. erhvervstransport.

DTU Fødevareinstituttet, Forskningsgruppen Kemisk Risikovurdering og GMO, er af Fødevarestyrelsen blevet bedt om at foretage en sundhedsmæssig vurdering af fundne mængder af Tartrazin (E 102) og Allura Red AC (E 129) i en krydderblanding (Tandoori).

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om en sundhedsmæssig risikovurdering af et batch byggræs med restindhold af ethylenoxid (sum) på henholdsvis 786 mg/kg og 1090 mg/kg. Det pågældende batch er anvendt i kosttilskud, der også ønskes en risikovurdering af.

Udsætninger af ørredsmolt har en lang historie i Danmark. Praksis og forudsætninger har ændret sig en del gennem tiden.

Københavns Havn byder på mange muligheder for lystfiskeri, og der er i dag kun ganske få steder, der ikke må lystfiskes. Det er dog bestemt, at bundfiskene ål og skrubbe samt arterne aborre sild og torsk skal genudsættes. De kan være usunde at spise grundet indhold af tungmetaller. Samtidig er bundmede forbudt.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om en sundhedsmæssig risikovurdering af et restindhold af fludioxonil på 0,214 mg/kg og myclobutanil på 0,043 mg/kg i en prøve af stjernefrugt. MRL er 0,01* mg/kg for begge stoffer.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om en sundhedsmæssig risikovurdering af et restindhold på 0,026 mg/kg af fludioxonil i en prøve af papaya. MRL for papaya er 0,01* mg/kg.

Risikovurdering af kemikalier i fødevarer og miljø er en stor udfordring, da der mangler viden om mange kemikaliers effekt og virkningsmekanismer, samtidig med at eksponeringsdata for mange stoffer ikke eksisterer. Samtidig er det vigtigt at se på den samlede udsættelse for kemikalier, cocktaileffekten, når risikoen ved kemikalieeksponering skal vurderes. Disse udfordringer er store og samtidig meget ressourcekrævende, da fx testning af hormonforstyrrende stoffers skadelige effekter ofte kræver store toksikologiske dyreforsøg. Sidstnævnte er i sig selv en udfordring, da fremtidig risikovurdering i langt større grad bygger på resultater fra alternative testmetoder fremfor dyreforsøg.For at det skal kunne lade sig gøre at forudsige (prædiktere) skadelige effekter uden at bruge dyreforsøg, er der et stort behov for at forstå de underliggende virkningsmekanismer, så vi kan benytte os af de rigtige testmetoder til risikovurdering. Et af hovedformålene med dette projekt (FEMINIX) var således at karakterisere virkningsmekanismer for hormonforstyrrende effekter, samt undersøge følsomhed for kemikaliepåvirkning under specifikke livsstadier, fx fostertilværelsen og den tidlige postnatale udvikling. For reproduktionsskadelige effekter er både forkortet anogenital afstand og bibeholdte brystvorter i hanligt afkom (dyreforsøg) sensitive biomarkører, der er inkluderet i internationale testmetoder (OECD). Der mangler dog viden om hvilke af biomarkørerne, der er mest følsomme med hensyn til de sensitive perioder og forskellige virkningsmekanismer, der forstyrrer hormonsignaleringen under udviklingen. Et formål var således at forbedre karakteriseringen af disse parametre for til sidst at forbedre prædiktiviteten af alternative testmetoder.Projektet undersøgte kombinationseffekter af kemikalier med anti-androgene mekanismer og anti-androgene effekter. Dette blev gjort med fokus på anvendeligheden af biomarkører for anti- androgene effekter i dyreforsøg, samt med fokus på anvendelighed af human biomonitorerings data i samspil med in vitro aktivitet på den androgene receptor. Desuden fokuseredes på fluorerede kemikalier, da disse udgør en af vor tids mest problematiske kemikalieklasser, da de er persistente stoffer med effekter på bl.a. fødselsvægt og immunforsvaret. Arbejdet med denne stofgruppe blev startet i forbindelse med Fødevareforlig 2 (2011-2015).