• Publicationsclose
• Other research productsclose
• 2022-2022close
• Open Access close
• DK close
• Danish close

SVM-regeringens grundlag indeholder ikke en plan for cirkulær økonomi, selvom der i høj grad er brug for højere ambitioner.Artiklen analyserer de intentioner i regeringsgrundlaget, som samfundets forskellige aktører kan anvende til at fremme en mere forebyggende indsats inden for cirkulær økonomi: - Undersøgelse af konsekvenserne af at opsætte et klimamål for dansk forbrug- Genanvendelse af byggematerialer som led i at sikre materialer til energiøer og andre former for byggeri- Investering i erhvervsskolernes udstyr, lærerkompetencer og sikring af fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling- Etablering af partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.Endvidere analyseres hvorvidt ialt 12 ønsker til regeringsgrundlaget inden for cirkulær økonomi blev opfyldt: 5 ønsker er i et vist opfang blevet opfyldt.Endelig diskuteres hvad regeringsgrundlagets intentioner om "et mere levende og åbent demokrati" kan betyde for cirkulær økonomi

I denne rapport analyseres, hvilken betydning mulige afgifts- og tarifmodeller har for driften af energifællesskaber. Analysen beskæftiger sig med to hovedspørgsmål:1. Hvordan vil forskellige afgifts- og tarifstrukturer påvirke driften af et energifællesskab afhængig af de tekniske løsninger, der bruges i disse?2. Hvordan passer disse drifter ind i fremtidens energisystem baseret på vedvarende energi?Rapporten er udarbejdet på basis af data og information fra det hidtil største danske energifællesskab, Avedøre Green City. Arbejdet i rapporten er blevet til med støtte fra EU’s Regionalfond (RFD-16-0024). This report analyses the significance of possible tax and tariff structures for the operation of energy communities. The analysis deals with two main questions:1. How will different fee and tariff structures affect the operation of an energy community depending on the technical solutions used in these?2. How do these operations fit into the future energy system based on renewable energy?The report has been prepared on the basis of data and information from the largest Danish energy community to date, Avedøre Green City.The work in the report has been created with support from the EU's Regional Fund (RFD-16-0024).

Denne rapport udgør den ene af to rapporter, der præsenterer den sidste del af evalueringen af de boligsociale helhedsplaner under 2015-2018-midlerne. Den har som formål at afdække sammenhænge mellem niveauet af chanceulighed, af tryghed og trivsel, samt organisering og strategisk udvikling af boligområder med en boligsocial helhedsplan.Evalueringen af de boligsociale helhedsplaner finansieret af 2015-2018-midlerne forestås af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Institut for Byggeri, by og miljø (BUILD) på Aalborg Universitet. Den blev sat i gang ultimo 2017 og afsluttes ultimo 2022. I 2018 udgav vi på baggrund af første del af dataindsamlingen en baselinerapport (Skovgaard Nielsen et al. 2018) og i 2021 en rapport om de samlede resultater afevalueringen af strategisk styring og udvikling af de boligsociale helhedsplaner. I nærværende rapport kobles fokusset på strategisk styring og udvikling med det konkrete arbejde med tryghed/trivsel og chanceulighed.

Dette notat udgør en del af forarbejdet til den samlede afrapportering af forprojektet ”IndeklimaKvalitet i enfamiliehuse – en videreudvikling af IK-kompas”. Forprojektet skal afdække værdien og efterspørgslen af IK-kompas i et marked med andre certificeringssystemer med henblik på at videreudvikle det nuværende IK-kompas til etageboliger (udviklet i REBUS-projektet) til at kunne beregne IndeklimaKvalitet for enfamiliehuse.Forprojektet gennemføres af BUILD - Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, Videnscentret Bolius, Realmæglerne, Velux og DTU.Forprojektet er finansieret af Realdania, projektnummer: PRJ-2021-00199.

Corona-pandemien har forstærket tre tendenser i arbejdslivet: (1) at arbejdet er et socialt mødested, (2) at der er andet i livet and arbejde og (3) at meget arbejde kan udføres hjemmefra.