• Publicationsclose
• Other research productsclose
• 2022-2022close
• DK close
• Danish close

SVM-regeringens grundlag indeholder ikke en plan for cirkulær økonomi, selvom der i høj grad er brug for højere ambitioner.Artiklen analyserer de intentioner i regeringsgrundlaget, som samfundets forskellige aktører kan anvende til at fremme en mere forebyggende indsats inden for cirkulær økonomi: - Undersøgelse af konsekvenserne af at opsætte et klimamål for dansk forbrug- Genanvendelse af byggematerialer som led i at sikre materialer til energiøer og andre former for byggeri- Investering i erhvervsskolernes udstyr, lærerkompetencer og sikring af fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling- Etablering af partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.Endvidere analyseres hvorvidt ialt 12 ønsker til regeringsgrundlaget inden for cirkulær økonomi blev opfyldt: 5 ønsker er i et vist opfang blevet opfyldt.Endelig diskuteres hvad regeringsgrundlagets intentioner om "et mere levende og åbent demokrati" kan betyde for cirkulær økonomi

Med inddragelse af historisk naturkatastrofeteori og en række primært demografiske data for 1830erne og 1840erne undersøger denne artikel, hvad der sker med en mindre by som Nibe, når den rammes af en udefrakommende ulykke som svigtende fiskeri, hvor byens absolutte hovedindtægtskilde forsvinder fra et år til det næste, som det skete i 1829-1830. Nibe viser sig at være resilient som købstad, samtidig med at byen husede sårbare individer, der for mange vedkommende flyttede bort. Datidens nibenitter så selv sildens forsvinden som en katastrofe, og denne artikel udgør et første forsøg på at forstå, hvordan et mindre fiskerisamfund reagerer ved hjælp af tilpasning såvel som imødegåelse af den katastrofe, at deres primære marine ressource forsvinder. De fundne migrationsmønstre peger på, at migranterne primært flyttede til Aalborg og til det øvre Nørrejylland, mens migranter med fiskerirelaterede erhverv flyttede væsentligt længere væk.

Danish Greenland-literature and the hunt for the anthropocene This article examines the role of climate change and the Anthropocene in contemporary Danish literature about Greenland. I argue that even though Danish literature in general has been very concerned with anthropogenic climate change in recent years, this is not the case for Danish literature specifically about Greenland. To illustrate this, I begin with a short literary overview, after which I focus on the novel Korsveje i Nord (2015) by Bjarne Ljungdahl. This book, I define as an example of cli-fi (“climate fiction” or “climate change fiction”) that does engage with Greenland, and I analyze its view on the Anthropocene. Following this main part of the article, I briefly discuss what potentials cli-fi’s such as Korsveje i Nord might hold in the discussion of anthropogenic climate change and the Anthropocene, and I turn my attention to literature about Greenland from outside Denmark.

Ligger der en ideologisk og aktivistisk samfundskritik i at gå i vintage-genbrugstøj og i nyproducerede rekonstruktioner af vintagetøj?Det mener den britiske chap-bevægelse, som er emnet for dettekapitel, og påstanden efterprøves i en kvantitativ indholdsanalyse.Produktion af tøj vil blive behandlet i kapitlet ud fra holdninger,der går tilbage til Arts and Crafts-bevægelsen, og markedsføring,som kritiserer ’fast fashion’-forbruget. Beklædning, mode og ideologierkobles således sammen i kapitlet. Dets primære case og empiriskegrundlag er i alt 52 annoncer i bladet The Chap fra perioden2015 til 2020. Kapitlets sekundære case er artikler i bladet suppleretmed bogudgivelser fra den britiske chap-bevægelse, der udgiver TheChap.

I denne rapport analyseres, hvilken betydning mulige afgifts- og tarifmodeller har for driften af energifællesskaber. Analysen beskæftiger sig med to hovedspørgsmål:1. Hvordan vil forskellige afgifts- og tarifstrukturer påvirke driften af et energifællesskab afhængig af de tekniske løsninger, der bruges i disse?2. Hvordan passer disse drifter ind i fremtidens energisystem baseret på vedvarende energi?Rapporten er udarbejdet på basis af data og information fra det hidtil største danske energifællesskab, Avedøre Green City. Arbejdet i rapporten er blevet til med støtte fra EU’s Regionalfond (RFD-16-0024). This report analyses the significance of possible tax and tariff structures for the operation of energy communities. The analysis deals with two main questions:1. How will different fee and tariff structures affect the operation of an energy community depending on the technical solutions used in these?2. How do these operations fit into the future energy system based on renewable energy?The report has been prepared on the basis of data and information from the largest Danish energy community to date, Avedøre Green City.The work in the report has been created with support from the EU's Regional Fund (RFD-16-0024).