• 2017-2021close
• Open Access close
• Open Source close
• Publications close
• Research software close
• Danish close
• UArctic close

The extensive Danish coastline is dotted with small and medium-sized harbors. To various degrees, these harbors and the activities that shape and sustain them, are embedded in their localities - developed through close interrelationships with site-specific conditions of the sea and of the land, interwoven with local economies and communities – they are also material manifestations of links to elsewhere and global production and consumption flows. They are national and regional nodes in mobility networks of trade and flows, manifesting as moorings of building and infrastructure at local sites.This paper empirically traces instances of site-specific interrelationships between harbors, towns, and landscapes. Four Danish harbors are the object of study, one an inland port by a fiord, the others located on the east and west coasts of the peninsula of Jutland. On the basis of this study, the paper develops thematic deliberations on the material manifestations of contemporary port-scapes and their mutual on-goings in two interlinked trajectories. First, in acknowledging and seeking to unfold the character of these harbors as anthropogenic terrains, the paper engages a conceptual discussion of the inscriptions of human-nature relationships in their material layout, space, and form. Second, the paper deliberates on future trajectories for the material agency of these layouts, spaces and forms in the ‘port-city relationships’, discussing controversies and mutualities between ports and towns.

En bygning bliver normalt renoveret mere eller mindre omfattende flere gange i løbet af den lange brugsperiode, de fleste bygninger har. Årsagerne til renoveringerne er typisk nedslidte bygningsdele, ændret anvendelse, dårligt indeklima eller ændrede rammebetingelser som stigende energipriser, klimaforandringer og støj i omgivelserne. De mere omfattende renoveringer har typisk flere af ovennævnte årsager. Under de pludseligt kraftigt stigende energipriser i 1970’erne foretog mange bygningsejere renoveringer med et ensidigt sigte på at spare energi under bygningsdriften. Indgrebene resulterede dog ofte i beklumret luft, lave luftskifter og opfugtede byggematerialer. Indeklimaets kvalitet blev dermed ofte kompromitteret, og der har lige siden været tvivl, om man kunne renovere for at spare energi og efterfølgende have et godt indeklima. I denne rapport gennemgås konsekvenserne for energieffektivitet og indeklimaets kvalitet af tre klogt gennemførte renoveringer. Det vises derigennem, at det er muligt at energirenovere under opretholdelse af god indeklimakvalitet. Men det er oplagt, at den iboende modsætning mellem termisk komfort og god luftkvalitet inden døre på den ene side og det deraf afledte energiforbrug til klimatisering af bygningerne på den anden side kræver, at der anlægges et helhedssyn på indeklimakvalitet, holdbarhed og energiforbrug både ved omfattende og afgrænsede renoveringer af bygninger.