• 2022-2022close
• Open Access close
• Book close
• Danish close
• Theses@asb close

Denne rapport præsenterer de drøftelser, som parterne for Det nationale program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse har haft i perioden 2020-2022. Parternes drøftelser har taget udgangspunkt i den politiske aftale Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden fra 2018 og det politiske ønske om, at unge fremover får et stærkere fundament for valg af ungdomsuddannelse. Formålet med aftalen var blandt andet at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Rapporten indeholder parternes fælles anbefalinger til børne- og undervisningsministeren til, hvordan grundlaget for at vælge og gen-nemføre en ungdomsuddannelse kan styrkes for eleverne i folkeskolen.Med udgangspunkt i ønsket om at alle elever i skolen skal præsenteres for en systematisk og koordine-ret indsats frem mod overgangen til ungdomsuddannelse, blev det i aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden besluttet, at der skulle etables et nationalt program for udskoling og valg af ungdomsuddannelse. Anbefalingerne til børne- og undervisningsministeren er parternes fælles bud på, hvor området skal bevæge sig hen med afsæt i de strukturelle rammer og muligheder, som sektoren har i dag.Anbefalingerne er suppleret af eksempler fra praksis fra kommuner og skoler, der illustrerer hvordan man kan arbejde i tråd med anbefalingerne.Med anbefalingerne sendes samtidig et signal til skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner om, hvordan de sammen kan arbejde om at styrke elevernes fundament for valg af ung-domsuddannelse.I forlængelse af anbefalingerne fremhæver parterne desuden, at der fortsat bør være en dialog i andre fora om rammerne for eksempelvis den kommunale ungeindsats, individuel vejledning, kommunale måltal for unges valg af ungdomsuddannelse og dialog om de strukturelle barrierer for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Dette er uddybet i afsnit 8 i denne rapport.Med parternes opbakning skal det nationale program være med til at skabe en fælles forståelse af og praksis for, hvordan unges uddannelsesvalg kvalificeres gennem meningsfulde vejledningsaktiviteter koblet til undervisning, og som bidrager til at give den enkelte elev indblik i egne styrker og forudsæt-ninger. Det er parternes intention og forventning, at det nationale program vil føre til, at flere unge fø-ler sig mere trygge i og bedre forberedte på at vælge en ungdomsuddannelse, således flere også påbe-gynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.PARTERNE FOR DET NATIONALE PROGRAM FOR UDSKOLING OG VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE  Børne- og Undervisningsministeriet (formand)  Kommunernes Landsforening (KL)  Danmarks Lærerforening (DLF)  Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)  Danske Gymnasier (DG)  Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG)  Danske SOSU-skoler  Danske RegionerUd over parternes anbefalinger har drøftelserne også ført til fælles opbakning til flere konkrete indsat-ser om for eksempel kompetenceudvikling, kapacitetsopbygning og materialeudvikling, som Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat med sparring fra parterne. Dette er uddybet i afsnit 8 i denne rapport.Parternes drøftelser er løbende blevet kvalificeret af viden fra praksis og forskning gennem et fagligt panel udpeget af parterne. Panelet har været med til at nuancere udfordringsbilledet med udgangs-punkt i de komplekse udfordringer, der kendetegner unges valg af ungdomsuddannelse. Endelig har panelet bidraget med deres viden til en række faktaark om vejledningsaktiviteterne i folkeskolen i dag. Faktaarkene er bilag til denne rapport.DELTAGERNE I DET FAGLIGE PANEL Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Københavns Professions-højskole  Camilla Ida Saebel, uddannelsesdirektør på NEXT  Jakob Thulesen Dahl, rektor på Skanderborg Gymnasium  Kathrine Vestergaard Hyttel, skoleleder på Tarup Skole, Odense Kommune  Lise Tingleff Nielsen, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)  Louise Hald, lærer på Christianshavns Skole, Københavns Kommune  Mai-Britt Dorte Marie Buur, tidl. koordinator i Kalundborg Kommune  Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning (CeFU)  Rie Thomsen, professor MSO på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Rapporten fremlægger de foreløbige resultater af en mindre undersøgelse af omstillingen til Sundhedsplatformen (SP) på en afdeling i Region Hovedstaden. Generelt har indførelse af SP medført store udfordringer for det kliniske personale, inklusive lægesekretærerne. På denne afdeling medførte SP udfordringer i forhold til, at lægesekretærgruppen i perioden 2017-2021 gik fra en stor udskiftningaf medarbejdere, lav arbejdstilfredshed og ophobning af arbejdsopgaver til at blive en stabil medarbejdergruppe med høj arbejdstilfredshed, intet eller minimalt opgave-efterslæb og høj datakvalitet. Rapporten kortlægger processen og de initiativer og medvirkende faktorer, der gjorde den digitale omstilling vellykket.

Forbrugerne skal tage en uendelig række af valg, når de går ind i et supermarked grundet det store udvalg af forskellige produkter. For at hjælpe forbrugerne i beslutningsprocessen kan ernæringsmærker, herunder nøglehulsmærket, være medvirkende til at flytte købsadfærden i en sundere retning. Det har dog vist sig at anvendelse af ernæringsmærker ikke altid er nok til at få forbrugerne til at vælge sundere produkter, hvorfor der er brug for mere viden om, hvorvidt dette kan understøttes gennem forskellige adfærdsinitiativer. Denne rapport undersøger effekten af brugen af nudging i supermarkeder på forbrugernes køb af ernæringsmærkede produkter, herunder produkter mærket med nøglehullet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie.