• Open Access close
• Book close
• DK close
• Danish close
• PURE Aarhus University close

MIT kokkeri er et projekt, hvis formål er at styrke børns madlavningsglæde og hjælpe dem med at tage ejerskab over deres madlavning og tage styringen i køkkenet. Til dette formål har MIT kokkeri udgivet en børnekogebog med et tilhørende webunivers og udviklet et madklubkoncept, hvor der i skrivende stund eksisterer 53 MIT kokkeri-madklubber fordelt over hele landet. MIT kokkeri, herunder brugen af kogebog og website i danske folkeskoler og det nyemadklubkoncept, er blevet evalueret af forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og på den baggrund foreligger denne forskningsbaserede evalueringsrapport. Evalueringen er blevet gennemført ud fra et mixed methods-design ved brug af spørgeskemaer, interviews og feltobservationer. Således baseres rapportens resultater på både kvantitative og kvalitative empiriske data. Formålet med dette evalueringsdesign er at opnå en nuanceret viden om, hvordan intentionerne med MIT kokkeri indfries. Konkret har vi undersøgt elevers selvvurderede udbytte af MIT kokkeri samt indsamlet viden om, hvordan MIT kokkeri bruges, og hvilke erfaringer der er hermed. Vi har udført spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af over 1600 elever og 500 lærere, og yderligere har vi gennemført fokusgruppeinterviews med lærere, elever og madklubinstruktører. Derudover har vi observeret madlavningsaktiviteter i seks madklubber.Overordnet konkluderer vi, ud fra evalueringens resultater, at der generelt er positive resultater angående elevernes oplevelser og selvvurderede udbytte af anvendelse af MIT kokkeri. Lærerne forholder sig også i langt overvejende grad positivt til MIT kokkeri. Angående madklubberne er resultaterne også meget positive, og med denne rapport kan vi altså konkludere, at MIT kokkeri i høj grad indfrier sine intentioner. Der er dog en række udfordringer forbundet hermed, som vi i rapporten præsenterer forskellige perspektiver på.

Prospektiv forsknings- og udviklingsprojekt med henblik på vurdering af Ny Startmodellen og assessment og interventionsmodelle AIMs egnethed i forbindelse med unge kriminelle i behandlingsinstitution

De økologiske principper lægger stærk vægt på, at sygdomme skal forebygges, og at fokus skal være på dyrenes velfærd og at undgå sygdom. Dette afspejles i reglerne for økologisk husdyrhold, som absolut ikke forleder én til at betragte medicin og sygdomsbehandling som en 'smart og billig genvej til sygdomsfrihed i besætningen'. EU-reglerne anviser, at alternativer til antibiotika skal foretrækkes, hvis de har en dokumenteret effekt. De økologiske regler i USA er endnu mere restriktive. Der mister et dyr den økologiske status for altid efter antibiotikabehandling og anvendelsen er derfor meget begrænset. Alle regelsæt har dog en fælles hovedvægt på sundheds og velfærdsfremme og at holde dyrene sunde og robuste.Der er efterhånden samlet mange erfaringer ind fra økologiske besætninger, som har nedsat deres antibiotikaforbrug ganske væsentligt over de seneste år. I projektet ECOVIT ('Sundhedsfremme i økologiske besætninger') undersøger vi forholdene omkring lavt forbrug af antibiotika og behandlinger, der kan være et alternativ til antibiotika. I projektet ANIPLAN ('Minimising medicine use in organic dairy herds through animal health and welfare planning') arbejder vi sammen med 6 andre europæiske lande om at finde frem til principper for aktiv planlægning i besætningen for bedre velfærd og sundhed.I projektgruppen i ECOVIT syntes vi, at det var på tide at samle trådene og diskutere både erfaringerne fra økologiske landmænd, som vi har interviewet, og fra besætninger, som vi har undersøgt. Der er gennemført velfærdsvurderinger i en del besætninger, og data er analyseret fra en lang række besætninger. Det er baggrunden for denne workshop, som blev afholdt på Forskningscenter Foulum i december 2009. Vi har samlet indlæggene på forskellig vis - som de præsentationer, der blev givet eller i form af skrevne indlæg - og har opsummeret eftermiddagens diskussion.